 |
For andet år i træk var skærtorsdagsgudstjenesten i Bavnehøj Kirke
udformet som et påskemåltid efter jødisk tradition.
Hvorfor nu det? Vi er jo kristne og ikke jøder. Men kristendommen er jo egentlig en nytolkning
af jødedommen, og Jesus indstiftede den hellige nadver som led i et påskemåltid.
Derfor holdt vi vores gudstjeneste på en måde, der nok ligner den aften, hvor Jesus indstiftede
nadveren. Og der indgik de traditionelle madvarer i måltidet: De bitre urter, de minder
om den bitre slavetilværelse i Egypten, charoseth af æbler, nødder og kanel,
der i konsistens minder om det ler, hvoraf de skulle lave mursten og de usyrede brød,
der skal pege hen på bruddet med den gamle virkelighed. Det usyrede brød indeholder
jo ikke surdej, noget af det gamle brød. Det er en ny begyndelse.
Og denne nye begyndelse, vandringen mod friheden, har ikke alene betydet noget for jøder.
Også USA's sorte slaver har sunget Moses, der skulle gå til Egypten og fortælle
Farao, at han skulle lade Guds folk vandre ud i friheden. På den måde har den gamle historie været en historie, der kunne bruges af alle, som kendte til undertrykkelse, som havde en drøm om en ny begyndelse.
I det traditionelle måltid gjorde vi også det, som Jesus har lært os at gøre,
at nytolke det i forbindelse med ham, at tale om det håb om frihed, som han betyder for os.
Jøderne tænker på udfrielse til Egypten for at vandre mod det forjættede land. Som kristne må vi også se det som et billede på det, som vi takker for i den nadverbøn, som vi hyppigt bruger i Enghave og Bavnehøj Kirker. Der takker vi Gud, fordi han "har friet os ud af mørkets magt og sat os over i sin elskede Søns rige".
På trods af den jødiske form, så bliver det bærende den nytolkning, som Jesus gav, da han
tolkede brød og vin som sig selv, der ofrede sig for at føre os over i sit rige.
"Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus." (1. Kor. 5,7)
Sådan taler Paulus om den kristne eksistens i billedet af de jødiske påskeskikke.
|