|
|
Forsiden
Nyeste sider
Hvornår sker hvad? gudstjenester - møder - koncerter
Kontakt os
Menighedsrådet
Kirkeavisen
Aktiviteter
Artikler
Julekurv
Julekalender og Grundtvig
Korset over byen
Døbt som voksen
Sol, sommer og kontanthjælp
Den Nye Aftale
Landsbyhøvding fra Cambodja
Besøg fra Blankenburg
Korte nyheder
Jul på Vesterbro
Grøn Kirke
Forandringens tid
Menighedsrådsvalg
ARKIV
Om kirkerne
Konfirmanderne
Sket i sognet
Venskabsmenighed
Vesterbro Bykirke
Prædikener
Børnekor
Få nyt pr. email
Links
Føj til foretrukne
Sognekalender
Det er i dag
mand. d. 6. sep. 2010
HUSK i morgen kl 9.30 morgensang i Bavnehøj
|
|
|
Korset over byen
Tårnet til Enghave Kirke var i lang tid dækket af stilladser, der var skader i den beton, som tårnet er støbt af, og der skulle laves nødvendige reparationer.
Stilladset gav også mulighed for at komme op til korset på toppen af tårnet, og vi har benyttet lejligheden til også at få korsets gyldne glans fornyet.
Stilladset gav også mulighed for at tage ovenstående billede - korset set mod solen.
Det viste sig ikke muligt at tage billedet sådan, at der ikke kom noget af stilladset med. Det kunne jo have været ønsket af æstetiske grunde, men så på den anden side - kristentro handler jo ikke først og fremmest om æstetik, om det, der ser godt ud. På trods af guldfarven er korset ikke en pyntegenstand, men skal fortælle en historie om lidelse og død, om Gud, der ville være nær hos os mennesker, gå med os ned i det dybeste.
Til jul kan vi igen synge linjerne i julesalmen om Jesu komme ind midt i vores verden:
hvor man dig intet andet bød,
end stald og krybbe, kors og død.
Så der er mening i at korsets ikke kun ses på baggrund af det strålende lys, mod skyerne og solen, alt det som i vores sprog har fælles navn med Himlen.
Der er mening i, at vi også ser sporene af menneskers liv og arbejde i stilladsets jernrør, at vi også ser dele af vores sogn, hvor mennesker bor med deres glæder og problemer. - At vi også ser et hjørne af Vestre Fængsel med de mennesker, som har påkaldt sig samfundets sanktioner. At der bagude til høje et sted ligger kirkegården, hvortil mange har måttet følge nogle af deres kære.
For Guds komme til os har med det altsammen at gøre. Gud er gået ind i vores verden på godt og ondt, og bærer med på den. Det skal korset midt i det hele minde os om.
Gunnar Bach Pedersen
|